Det bedårende co-op festspil Party Animals lægger tema til en unik Series S-konsol

En orange konsol med en kat eller hund på. Måske lige noget for børnene derhjemme?
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-08-28

Vi fik mulighed for at prøve mange spændende spil under dette års Gamescom, men en uventet overraskelse for os var Recreate Games' Party Animals. I dette festspil dyster spillere mod hinanden i en række minigames som en nuttet flok dyr.

For at fejre spillets lancering den 20. september på PC og Xbox-konsoller giver Microsoft fans chancen for at vinde en helt unik Party Animals-inspireret Xbox Series S-konsol via en konkurrence på X. Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, skal du følge Xbox på X og retweete opslaget med hashtagget #PartyAnimalsSweepstakes. Man skal være over 18 for at deltage i konkurrencen, som løber indtil d. 20. september.

Foruden annonceringen af konkurrencen kunne udvikleren Recreate Games også løfte sløret for en række lukkede beta-weekender i opløbet til spillets udgivelse. Du kan se disse nedenfor:


1. september 08:00 til 3. september 08:00
8. september 08:00 til 10. september 08:00
15. september 08:00 til 19. september 23.59


Hvad synes du om konsollens design?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage