Zynga melder om stort underskud

Tabte knap 140 millioner kroner
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-07-26

Spiludvikleren Zynga, der blandt andet står bag Facebook-spillet Farmville og det populære Draw Something, kom ud af det seneste kvartal med et dundrende underskud. I sin kvartalsrapport fortæller selskabet, at de i perioden april-juni havde et underskud på $22,8 millioner (cirka 139 millioner kroner), til trods for at deres omsætning faktisk voksede sammenlignet med samme periode sidste år.

Aktiemarkedet reagerede prompte på de dårlige nyheder, og siden i går har Zynga-aktien taget et regulært styrtdyk, og er faldet med næsten 40 procent.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage