Rygte: Red Dead Redemption 3 er i tidlig udvikling

Lækket information og en officiel udtalelse fra Strauss Zelnik antyder et tredje cowboy-eventyr.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-04

Ifølge nye oplysninger, der flurerer på nettet, er Red Dead Redemption 3 muligvis på vej. Først og fremmest har vi et post på X fra den troværdige insider MyTimeToShineH, som skriver, at spillet er under udvikling.

<social>https://twitter.com/mytimetoshineh/status/1698450692623515982</social>

Insideren postede dog uden en kilde, hvilket normalt ville afholde os fra at rapportere det som nyhed, men nu har Take-Twos CEO, Strauss Zelnik, mere eller mindre bekræftet rygtet via The Business Standard.

Da Grand Theft Auto VI formentlig står til at udkomme inden for det næste års tid, giver det god mening, at Rockstar er begyndt at lægge planer for fremtiden. Vi ville dog ikke skrue forventningerne op efter konkrete nyheder om Red Dead Redemption 3 i den nærmeste fremtid, da vi alle ved, hvor lange udviklinger Rockstar-spil har. Et Red Dead 3 kunne snildt udkomme i den næste konsolgeneration.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage