Super Mario Bros. Wonder havde ingen interne deadlines under prototypefasen

Udviklerne fik frie tøjler til at slippe fantasien løs.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-09-06

2D-spillene i Mario-serien har længe haltet efter 3D-udgaverne, når det kommer til at introducere nye kreative elementer og mekanikker. Det ser dog ud til at ændre sig med det kommende Super Mario Bros. Wonder, der introducerer en række nye mekanikker og power-ups såsom muligheden for at forvandle sig til en elefant.

At spillet tilsyneladende er mere eksperimenterede, kan hænge sammen med, at Nintendo ikke havde nogen intern deadline i spillets prototypefase. Det fortæller spillets producer Takashi Tezuka til Wired:

"I wanted to prevent people from saying, 'We won't make that deadline, so that's why we didn't do it—we can't do it,'"

Om Super Mario Bros. Wonder rent faktisk føles så frisk at spille, som det ser ud, finder vi ud af den 20. oktober, hvor spillet udkommer til Nintendo Switch.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage