Elemental kommer til Disney+ i næste uge

Pixar er klar til streamningtjenesterne efter en katastrofal præstation i biograferne.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-07

Der er mange, der mener, at Pixar disse dage ikke leverer samme kvalitetsfilm, som de plejede at gøre. Den holdning kan understøttes af de middelmådige anmeldelser, som deres nylige animationsfilm Elemental modtog. Filmen havde desuden en af de værste åbninger for en Pixar-film nogensinde. På trods af dette har filmen dog fået ganske positiv omtale blandt visse fans, og var du en af dem, der missede den i biografen, kan du snart selv få lov at danne dig et indtryk af den derhjemme.

En pressemeddelelse afslører nemlig, at Elemental får premiere på Disney+ d. 13. september. Side om side med udgivelsen kommer der også en dokumentar om filmens skabelsesproces kaldet "Good Chemistry: The Story of Elemental" samt Pixars kortfilm "Carl's Date".

Har du allerede set Elemental, og hvad synes du i så fald om den?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage