Shiro Games har annonceret, at deres strategispil Dune: Spice Wars, som foregår på planeten Arrakis i det elskede Dune-univers, officielt forlader Early Access og debutterer som et fuldkomment 1.0-spil allerede i næste uge, d. 14. september.
Annonceringen sker gennem et blogpost med en tilhørende FAQ-sektion, hvor udvikleren også afslører, at en prisstigning fra $/€29.99 til $/€34.99 vil markere overgangen.
Shiro Games bekræfter ydermere, at selvom mod-understøttelse ikke er tilgængelig i øjeblikket og heller ikke vil være det i 1.0-udgivelsen, så er der en mulighed for, at det kommer senere. Ligeledes er betalt DLC heller ikke blevet bekræftet, men udvikleren vil heller ikke udelukke, at det kan komme på tale, hvis spillet får en succesfuld lancering - lige nu fokuserer udvikleren på de gratis opdateringer, der kommer efter lanceringen.
Glæder du dig til den fulde version af Dune: Spice Wars?