Efter Farmville-udvikleren Zyngas aktiekurs tog et voldsomt dyk tidligere på ugen, er det kommet frem at flere af Zyngas chefer og investorer solgte ud af deres aktier forholdsvis kort forinden.
Det er et dårligt resultat i perioden april-juni, der har fået aktiekursen til at falde. Og netop tilbage i april, solgte flere Zynga-chefer og investorfonde aktier i selskabet til en værdi af $516 millioner. I dag er disse aktiers værdi faldet til $125 millioner.
Blandt andet GameInformer skriver, at der ikke ligger nogen håndfaste beviser på insider-handel, men påpeger at timingen virker mistænkelig.