Xbox sender en stor livestream under Tokyo Game Show

Der vil blandt andet blive afsløret nye tilføjelser til Game Pass.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-09-09

Generelt betragtes Tokyo Game Show ikke som en begivenhed for masser af annonceringer og afsløringer, men der er altid en chance for, at der bliver vist noget overraskende frem.

Hvis det bliver tilfældet for Xbox-fans i 2023, vil det ske på Xbox' helt egen Tokyo Game Show-livestream, som nu er blevet bekræftet.

Streamen finder sted den 21. september 2023 kl. 11, og vi får at vide, at der vil blive delt statusopdateringer fra Xbox og Bethesda Softworks samt fremvist spil fra eksterne udviklere, der hovedsageligt er baseret i Japan og Sydøstasien. Der vil også være nyheder om spil, der bliver tilføjet til Xbox Game Pass.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage