Gotham Knights er blevet aldersvurderet til Nintendo Switch af amerikanske ESRB. Det skriver VGC.
Skal spillet, der kun ramte 30 fps på Xbox Series X og PS5, kunne køre på Nintendos konsol, vil det kræve et mindre teknisk mirakel, og derfor går vi stærkt ud fra, at der er tale om en såkaldt cloud-version.
Vi bliver sandsynligvis klogere når den næste Nintendo Direct ruller over skærmen, hvilket der ifølge rygterne ikke er lang tid til.