Rygte: The Legend of Zelda-film under udvikling hos Universal

Det siges at være et live action projekt.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-12

Efter Super Mario Bros. Filmens gigantiske succes er der nok ingen tvivl om, at Nintendo udforsker mulighederne for at bringe nogle af deres andre kendte IP'er til live på det store lærred. Og det er netop, hvad der sker, ifølge Leakeren MyTimeToShineHello, som hovedsageligt lækker information om Marvel- og Disney-projekter. I et post på X udtaler insideren, at Universal er i gang med at udvikle en live action version af The Legend of Zelda.

<social>https://twitter.com/MyTimeToShineH/status/1700936192840159719</social>

På nuværende tidspunkt skal dette rygte tages med et heftigt gran salt, da hverken Universal eller Nintendo har bekræfet projektet. Hvis der kommer en Zelda-film, er det dog ret sikkert at antage, at Universal er ved roret, eftersom de ejer animationsfirmaet Illumination, der stod for Mario-filmen.

Det kommer næppe som en overraskelse, at Nintendo på baggrund af både Breath of the Wild og Tears of the Kingdoms enorme succes udforsker mulighederne for at gøre den elskede IP endnu mere populær.

Hvad tænker du om en live action Zelda-film? Ville du foretrække en animationsfilm som Mario-filmen, eller krummer du tæer ved tanken om en hvilken som helst Zelda-film?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage