Rapport: Embracer overvejer at sælge Gearbox

I så fald var det en kort romance mellem Borderlands-udvikleren og den svenske gigant.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-12

For bare to år siden kunne man ofte læse overskrifter om, at den svenske gigant Embracer havde opkøbt endnu en franchise, udvikler eller endda udgiver. Et af deres største opkøb var Borderlands-udvikleren Gearbox i 2021 for omtrent 1.3 milliarder dollars.

Der er sket en masse for Embracer siden da, og langt fra alt sammen positivt. Flere spil har underpræsteret (nyligst Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning og Saints Row), og de har efter sigende gået glip af store muligheder, mens de har udgivet færre spil end forventet og været nødt til at skrotte samtlige projekter.

Nu lader det til, at Embracer afliver og sælger intellektuelle ejendomme hurtigere, end de tidligere kunne opkøbe dem. For nyligt kom det frem, at Embracer har nedlukket Volition, udvikleren bag Saint's Row, og nu rapporterer Reuters, at de overvejer at sælge Gearbox. Det siges, at flere store firmaer (vi forestiller os, at Microsoft, Sony og Tencent er iblandt dem) allerede har vist interesse i at købe udvikleren, men indtil videre er intet konkret blevet offentliggjort.

Hvis Gearbox virkelig allerede skal forlade Embracer, hvem tænker du så kunne være et godt match for udvikleren?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage