NBA 2K-serien har altid fået stærk kritik for dens meget aggressive mikrotransaktioner. Desværre lader det til ikke til, at hverken Visual Concepts eller Take-Two lytter, og i år virker problemet værre end nogensinde - spillet er ekstremt grindy og et nyt badge-system har efter sigende gjort det hele endnu værre.
Og spillerne er ikke imponerede. Særligt ikke på PC, som har fået en version af spillet, der lader til at være baseret på Playstation 4 og Xbox One-versionerne i stedet for current-gen-versionerne. Kombinationen af alt dette har ført til ekstremt lave anmeldelser på Steam. Faktisk er NBA 2K24 ifølge Steam 250 (en side, der tracker de værst anmeldte spil på Steam) det andet lavest anmeldte spil på platformen med en score på 1.07 ud af 10.
Undrer du dig over, hvad der så er det værst anmeldte spil nogensinde på Steam? Den titel tilhører Overwatch 2.
Tak, GamesRadar