Starfield topper listen over fysiske spilsalg i England

To andre nye spil klemmer sig ind i top 10.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-13

Sidste uge bød på flere nye udgivelser, og flere af dem har allerede klemt sig ind på top 10'en over bedst sælgende fysiske spil i England. Som forventet indtager det vanvittigt populære Starfield førstepladsen og skubber således Hogwarts Legacy af tronen. Men i top 10'en finder vi også to andre nye spil.

På syvendepladsen har vi NBA 2K24, og på niendepladsen Fae Farm. Resten af listen byder på gamle kendinger:


Starfield
Hogwarts Legacy
Mario Kart 8 Deluxe
Lego Star Wars: The Skywalker Saga
Mortal Kombat 11 Ultimate
The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom
NBA 2K24
Grand Theft Auto V
Fae Farm
Minecraft


Hvad angår andre nye tilføjelser i denne uge, ligger Crime Boss: Rockay City på 22. pladsen, mens Dark Souls Trilogy ligger på 31. pladsen, og Cyberpunk 2077 på 32. pladsen. Nogle andre interessante ændringer er, at Armored Core VI: Fires of Rubicon faldt fra femte- til 20. pladsen, mens The Witcher 3: Wild Hunt Game of the Year Edition steg fra 37. til 15. pladsen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage