Den tredje opdatering til Baldur's Gate III kommer i næste uge

To højdepunkter er Mac-understøttelse og bedre performance i spillets tredje akt.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-14

Baldur's Gate III's tredje store opdatering lander snart. Den 21. september, for at være nøjagtig. Det skriver Larian på X.

Opdateringen medbringer Mac-understøttelse så vel som tiltrængte tekniske forbedringer til spillets tredje akt (som stadig forvolder visse spillere problemer). Andre store ændringer kommer længere nede ad vejen, herunder tilføjelsen af en photo mode og muligheden for at ændre udseende undervejs i spillet.

Cross-play kommer også på et tidspunkt, men vi forventer, at det først bliver når Xbox-versionen af spillet udkommer. Det er godt at se, at Larian stabiliserer og finpudser spillet, som i øjeblikket nydes af mange spillere verden over.

<social>https://twitter.com/larianstudios/status/1702023251478667279</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage