Mortal Kombat 1's dag ét-opdatering bringer et hav af ændringer

Fra nye tilgængelighedsfunktioner til et væld af Switch-forbedringer; NetherRealm arbejder allerede hårdt på at opdatere deres spritnye kampspil.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-09-18

Dem der forudbestilte Mortal Kombat 1 er allerede godt i gang med at uddele brutale bank, men spillets officielle udgivelse er først i morgen. I forbindelse med udgivelsen lander der også en stor opdatering.

For PS5- og Xbox Series X/S-spillere medfører opdateringen ikke de allerstørste ændringer. Der er tale om nogle UI-forbedringer, tilføjelsen af lidt flere tilgængelighedsfunktioner, 4K-opløsning i Story Mode, og nogle justeringer af spillets sidsteboss.

På Nintendo Switch lader det dog til, at opdateringen nærmest gør titlen spilbar. Efter download kan ejere af hybridkonsollen spille online, færdiggøre spillets Story Mode, tutorials, turneringer og meget mere. Du kan se hele listen over opdateringens ændringer og forbedringer lige her.

Skal du spille Mortal Kombat 1, og i så fald på hvilken platform?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage