Der blev jublet, da EA tilbage i 2020 annoncerede, at Criterion igen ville tage styringen på udviklingen af Need for Speed-serien. Mange havde frygtet, at det aldrig ville ske, efter skaberne af Burnout udelukkende havde assisteret DICE med at lave Star Wars Battlefront II og Battlefield- spil gennem flere år. Nu ville NfS-serien forhåbentlig få en ny storhedstid. Spoler vi frem til i dag, er det skam stadig muligt, at det bliver en realitet - det bliver nok bare ikke op til Criterion at få det til at ske.
EA bekræfter nemlig nu, at Criterion er blevet rykket fra EA Sports til EA Entertainment (glemt ikke, at de blev opdelt for et par måneder siden) for igen at assistere DICE, Ripple Effect og Ridgeline med at udvikle fremtidige Battlefield-spil.
Det er værd at nævne, at Vince Zampella siger, en lille del af Criterion vil fortsætte med at lege med ideer til Need for Speeds fremtid, men det lyder mere, som om det bliver i en assisterende rolle, mens Codemasters eller et andet studie overtager serien som hovedudvikler.
Synes du, det er en god eller dårlig beslutning?