Det er næsten på dagen 4 år siden, at Shawn Layden, den tidligere PlayStation-chef, pludselig og på mystisk vis forlod Sony. Det førte til en del ændringer i virksomheden, måske mest nævneværdigt at den japanske virksomheds spildivision begyndte at virke mere fokuseret på Europa ved at udnævne hollandske Hermen Hulst til chef for PlayStation Studios og erstatte Layden med britiske Jim Ryan. Den sidste ændring har efterladt mange skuffede. Ryan har ofte virket mere som en forretningsmand end en gamer. Nu får vi snart at se, hvordan PlayStation-brandet udvikler sig uden ham.
Jim Ryan bekræfter nemlig, at han fratræder PlayStation og Sony Interactive Entertainment den 31. marts efter 30 år hos firmaet.
Den 1. april overtager Hiroki Totoki posten som midlertidig CEO for SIE, mens virksomheden finder en passende afløser (det vil sige forfremmer Shuhei Yoshida, hvis han ønsker det).
Hvem ønsker du overtager Ryans plads, og hvilke ændringer håber du på at se hos Sony og PlayStation?