Sega har afsat tonsvis af ressourcer og penge til udviklingen af Hyenas og også til spillets markedsføring ved store begivenheder såsom Gamescom. Men det lader alt sammen til at have været forgæves, eftersom en nylig pressemeddelelse fra SegaSammy afslører, at Creative Assemblys looter shooter er blevet skrottet.
Det fremgår af en udtalelse om, hvordan firmaet vil omstrukturere dets europæiske baser og udviklere:
"In response to the lower profitability of the European region, we have reviewed the title portfolio of each development base in Europe and the resulting action will be to cancel "HYENAS" and some unannounced titles under development."
Det fremgår ikke, hvilke uannoncerede spil der er tale om.
Hyenas stod tidligere til at udkomme engang i år efter flere beta- og testperioder. Spillet var altså mere eller mindre færdigt og klar til udgivelse, hvorfor det kan undre en, at Sega ikke bare skubber det ud af døren, selvom de måske har haft dårlige forventninger til dets modtagelse. Vores kollega i England, Ben, skrev på et tidspunkt et preview af spillet, hvori han beskrev det som "Payday møder Apex Legends". Du kan læse hans modstridende tanker om spillet her.
Er du ærgerlig over, at Hyenas har fået dødsstødet?