The Marvels ser ud til at få den korteste spilletid af alle MCU-film til dato. Vi har i et stykke tid gættet på, at Carol Danvers' anden film ville blive ret kort, og visse beregninger har endda anslået dens spilletid til omkring 1 time og 38 minutter.
Så kort er den dog ikke ifølge den officielle AMC-hjemmeside, som angiver filmens spilletid til at være 1 time og 45 minutter lang. Dermed er filmen kortere end de to tidligere korteste MCU-film, The Incredible Hulk og Thor: The Dark World.
Det afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger, men i vores øjne er det en god ting, at Marvel bevæger sig i retning af kortere film, eftersom mange af de seneste MCU-projekter har en tendens til at trække i langdrag.
The Marvels udkommer den 10. november.