Hollywoods manuskriptforfattere er tilbage på job allerede fra i dag

Den lange strejke blev afsluttet med en ny aftale i slutningen af sidste uge.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-10-02

Det er i princippet bare få dage siden af fagforeningen for manuskriptforfattere i Hollywood, WGA, indgik en aftale med filmbranchens overhoveder, og dermed afsluttede en strejke, der nedlagde arbejdet for at bekæmpe skrumpende såkaldte "writer's rooms", AI-baseret tekstforfatteri og ringe lønforhold.

Støvet har ikke engang lagt sig, men Hollywood er tydeligvis ivrig for at komme tilbage på sporet, og et utal af tv-serier påbegynder produktion allerede fra i dag, mandag. Deadline skriver at allerede fra i dag samles forfattere for at påbegynde produktioner, og det er alt fra Showtimes Yellowjackets til Fox' trio af animerede shows Family Guy, Simpsons og Bob's Burgers.

"While everyone had been preparing for months, the resolution with the deal still felt sudden," har en anonym forfatter fortalt Deadline.

Angiveligt kan branchen forvente ekstremt stort pres om at få sat store produktioner op hurtigt, eksempelvis ønsker HBO febrilsk at komme i gang med nye sæsoner af The Last of Us og The White Lotus.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage