Netflix står angiveligt til at hæve priser efter Hollywood-strejken er helt ovre

Discovery+ står også til at hæve priserne.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-10-04

Lige nu svirrer rygterne som en steppebrand i Hollywood efter at noget af støvet har lagt sig ovenpå en strejke blandt både forfattere og skuespillere, der satte et utal af produktioner på pause i månedsvis.

Nu hvor strejken er delvist ovre, så lader det til at være forbrugerne der skal betale prisen, for en række streamingtjenester står til at hæve deres priser. Wall Street Journal kan rapportere at Netflix indenfor de næste måneder vil hæve priserne i en række markeder, deriblandt USA og Canada, men det kan sagtens også være at det gælder Danmark.

Med hvor meget vides endnu ikke, men det er ikke første gang at Netflix har afsøgt muligheder for at hæve omsætningen. De har tidligere slået ned på kontodeling, og ligeledes også hævet priser i flere omgange.

Netflix er ikke alene, og også Discovery+ har allerede slået fast at de ligeledes har i sinde at hæve priserne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage