Dawnguard er ude nu på PC

PS3-versionen er stadig ikke klar
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-08-03

Bethesda meddelte sent i går aftes under QuakeCon-messen, at Dawnguard-udvidelsen til The Elder Scrolls V: Skyrim nu er tilgængelig på PC via Steam.

Samtidigt slog de også fast, at udvidelsen er på vej til PlayStation 3, men at de endnu ikke er tilfredse med hvordan den kører på Sonys konsol.

"Vi vil gerne give alle chancen for at spille Dawnguard, men vi vil ikke udgive det på PS3, hvis vi ved at det vil gøre nogle folks oplevelse i Skyrim dårligere", lydet det i en pressemeddelelse fra udgiveren.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage