Syv tidligere Bioware-ansatte sagsøger virksomheden for ringe fratrædelsesgodtgørelse

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-10-05

Tilbage i august måned fyrede Bioware hele 50 ansatte, og fordi at spiludviklere i mange tilfælde er nødsaget til at flytte for at få en ny stilling hos et andet studie, og risikoen for fyring er høj, så tilbyder studier fratrædelsesgodtgørelser, der skal fungere som et plaster på såret.

Men syv af de 50 fyrede ansatte sagsøger nu Bioware for at forsøge at få en bedre godtgørelse end de er blevet tilbudt. Kotaku kan rapportere at disse syv har foretaget et såkaldt "Statement of Claim", hvor de kræver bedre fratrædelsesgodtgørelse efter hvad de kalder "unreasonably poor treatment by BioWare."

I meddelelsen noterer de tidligere ansatte at de blev fyret uden at blive oplyst om hvorfor, og at virksomheder i Alberta har for vane at give ansatte en måneds fratrædelsesgodtgørelse per års tjeneste. Angiveligt er de ansatte blevet tilbudt "significantly less than this amount." De syv ansatte har gennemsnitligt 14 års tjeneste hos Bioware.

"In light of the numerous recent industry layoffs and the fact that BioWare's NDAs prevent us from showing any of our recent work on Dragon Age: Dreadwolf in our portfolios, we are very concerned about the difficulty many of us will have finding work as the holiday season approaches," skriver de.

Advokaten der repræsenterer dem, R. Alex Kennedy, skriver dette:

"BioWare attempted to reduce its obligation to these employees well below what the courts typically award, including by eliminating benefits from its termination pay - that appears to be contrary to the Employment Standards Code."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage