Sidste november påbegyndte Naughty Dog søgningen efter en såkaldt "Principal Monetization Designer", et overhoved der skulle stå for at designe monetariseringsløsninger til studiets spil fremadrettet, og efter al sandsynlighed skulle The Last of Us Multiplayer var det første.
Men det projekt er nu lagt på is, det har rapporter fra både Bloomberg og Kotaku bekræftet, og noget tyder på at dette har gjort at den der tog stillingen i sin tid har forladt studiet. Mere specifikt er det Anders Howard der tog tjansen dengang, men efter ret kort tid, under et år, har han forladt virksomheden.
Dette fremgår både af Twitter og LinkedIn, og han forlod faktisk Naughty Dog allerede i sidste måned. 10 måneder efter ansættelsen.
Det vides faktisk ikke om Howard blev fyret, eller forlod stillingen selv, og det vides heller ikke om Naughty Dog vil søge en erstatning, eller om stillingen reelt set er blevet nedlagt sammen med The Last of Us Multiplayer.
<social>https://twitter.com/Joanastic/status/1709632183025955195</social>