Der er ikke særlig lang tid til at Diablo IV's anden sæson bliver sparket i gang, og hvis du er lidt i tvivl om hvad den egentlig byder på, ja så kan Blizzard hjælpe. For nylig afholdte de et meget langt livestream, hvor de i minutiøs detalje gennemgik samtlige nye features.
Men de lavede også et lille stykke grafik, der i punktform giver dig et hurtigt overblik, som du kan finde herunder. Sæson 2, eller Season of Blood, handler om vampyrer, og der er en ny questline, 22 nye Vampiric Powers, et nyt Seasonal Event, nye monstre og meget, meget mere.
Desuden lover de at du snart kan nå level 100 op til 40% hurtigere, og at der er nye "farmable endgame uber bosses". Du kan se med herunder.
<social>https://twitter.com/Diablo/status/1709689857461657647/photo/1</social>
Spiller du stadig Diablo IV?