Gamereactor Spilstrøm går i dybden med Xbox' store læk og Jim Ryans afsked med Sony

Desuden kaster Ketil sin kærlighed efter COCOON og Magnus sin efter Analogue Pocket.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-10-06

Det er blevet kaldt det største læk i Xbox' historie, og med et godt spørgsmål fra McCandlessDK i ryggen, sætter vi os endelig for at takle de mange informationer, der er kommet frem og diskuterer, hvad det har af betydning for fremtiden. I forlængelse af det, diskuterer vi, hvad Jim Ryans lidt tidlige pension fra sin rolle som CEO for SIE kan komme til at betyde. Vil den store satsning på live service, som i høj grad har defineret hans periode i spidsen for Playstation, blive tilbagerullet, eller skal der mere til at vende en supertanker som Sony?

Vi snakker også om COCOON, som Ketil gav et sjældent 10-tal og selvsagt er fuldstændig forelsket i, og så har Magnus investeret i en Analogue Pocket. Er den sin relativt høje pris værdig? Det kunne godt tyde på det.

Som altid vil vi rigtig gerne diskutere jeres spørgsmål i programmet, så send gerne dit til [email protected]. Det kan være stort og småt. Så længe det er noget, du er nysgerrig efter at høre os snakke om. Vi præmierer vores favoritspørgsmål med en spilkode. Denne uge er det McCandlessDK, der er vinderen. Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og Playstation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage