CD Projekt Red har i dag meddelt, at Cyberpunk 2077 har rundet 25 millioner solgte eksemplarer, mens udvidelsen Phantom Liberty efter en uge på markedet rundede 3 millioner solgte eksemplarer.
Ved den pinlige udgivelse af Cyberpunk 2077 tilbage i 2020, var det svært at forestille sig at spillet nogensinde ville runde en så flot milepæl, men polske CD Projekt Red har heldigvis fået styr på spillet siden da. Man tør ikke tænke på, hvad det har kostet.
Apropos omkostninger, så er det også kommet frem, at Phantom Liberty har kostet 63 millioner dollars at udvikle og at den tilhørende marketingskampagne har kostet 22 millioner dollars. Det svarer i alt til lidt over 600 millioner kroner og et forsigtigt gæt må være, at Phantom Liberty må være en af de dyreste udvidelser til et spil nogensinde.
<bild></bild>