Selvom at det nok ville ske før eller senere, så kom det som et stort chok da Nintendo for ikke så længe siden afslørede, at den legendariske Charles Martinet ikke længere kommer til at lægge stemme til Mario og Luigi, og der allerede er en ny stemmeskuespiller til rollen fra Super Mario Wonder og frem, der udkommer om få dage.
Så hvem står til at erstatte Martinet? Ja, det er ikke blevet offentligt bekræftet, men det lader til at vi nu ved det. Ovre på IMDB har folkene bag spillet sat navne på alle de stemmer der indgår i Super Mario Wonder, og her fremgår det at Mario og Luigi spilles af Brian Hull.
Han har ingen nævneværdige roller bag sig før nu, men har blandt andet spillet Dracula i spillet Hotel Transylvania: Transformania. Derudover består rollelisten af faste støtter som Kenny James og Samatha Kelly, der har spillet Bowser og Peach respektivt i mange, mange år.
Super Mario Wonder ankommer på Switch d. 20 oktober.