Bang & Olufsen kommer med nyt kvartalsregnskab

Der er forbedringer, men også stadig en del problemer.
Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2023-10-11

Bang & Olufsen er stadig en stolt dansk designvirksomhed, men de har også en svær position hvor de sælger både billig premium til massemarkedet i form af Beosound, eksklusive limited edition-samarbejder med Ferrari, og stadig vil gøre sig inden for eksklusiv luksuslyd, ja, Luxury Audio er en selvstændig kategori, hvor højttalere fra Struer-virksomheden sniger sig op på en lille million kroner, og et stort TV koster det sammen som en mindre familiebil.

Hvor man tidligere har kunne se opdeling imellem hvilke produktkategorier der klarede sig bedst er dette ikke muligt i kvartalsrapporten, men måske det kommer med årsregnskabet.

Der var gode nyheder i form af små omsætningsstigninger, nogle markeder mere end andre, men efterdønningerne af verdensomspændende nedlukning kan stadig føles. B&O har haft næsten en halv milliard i ekstraomkostninger som man dog stort set har kunne absorbere fuldt ud, og ikke bare er virksomhedens bruttomargin, altså omsætning minus vareforbrug steget med 16%, men den såkaldte Ebitmargin, altså hvor meget du har tilbage når alle omkostninger er betalt, er gået fra -14.1% til +2.6%. Det lyder ikke af meget, men det er faktisk lidt af en præstation.

Dykker man ned i tallene vil man dog se at der trods stigende omsætning stadig er problemer, og der hvor man tjener penge er der plads til forbedringer. Antallet af reelle kunder er ligeledes stedet med 4%, og antallet af kunder der ejer flere B&O-produkter er ligeledes steget.

Bang & Olufsen mener selv at stigningen i det globale forbrug af luksusvarer for alvor vil sparke gang i virksomhedens evne til at tjene penge, og fastholder deres mål om at gå fra underskud til et plus på 100 millioner kroner af "Frie Pengestrømme" (sådan lidt forenklet de penge som en virksomhed kan bruge på hvad som helst de har lyst til). 619 millioner kroner i indtægter på et kvartal lyder voldsomt, men B&O er en stor virksomhed med mange udgifter og er i et marked med stærk konkurrence, men selvom at det måske går lidt langsomt, så går det stadig fremad, og B&O er et væsentligt bedre sted end for bare få år siden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage