The Last of Us Multiplayer har muligvis lobbyer med 40 spillere

Men om spillet faktisk udkommer vides dog naturligvis ikke rigtig længere.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-10-13

Skal man tro rygterne, så er The Last of Us Multiplayer-projektet lige nu på is, og Naughty Dog koncentrerer sig i stedet om andre interne projekter. Men hvis det en dag ser dagens lys, så tyder noget på at der er en del flere overlevende om de få ressourcer der er end tidligere.

Ian Blake har tidligere arbejdet som Associate Game Designer hos Naughty Dog, og på netop det projekt, og han opdaterede for nylig sin LinkedIn hvor han afslører at planen var, eller er, at have lobbyer på op til 40 spillere.

Blake forlod Naughty Dog i juni måned, og projektet er som sagt nu på is, så hvad der kommer til at ske fremadrettet er endnu meget svært at sige. Men alt tyder på at ambitionsniveauet var relativt højt i det her multiplayer-projekt.

Bungie har åbenbart tidligere givet Naughty Dog feedback, og har slået fast at spillet ikke fungerer som en "live service".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage