Selvom at Deadpool 3 fortsat er på vej, og ikke på den måde er i fare for ikke at blive til noget, så er filmens nuværende planlagte premieredag i maj 2024 i fare for at blive skubbet.
Selvom at manuskriptforfatterne lige nu er tilbage på arbejde efter en længere strejke, så er konflikten imellem skuespillernes fagforbund, SAG-AFTRA, og de store filmstudier ikke noget der ligner forløst, og dette kan ende med at betyde endnu en signifikant forsinkelse til den kommende storfilm.
I et interview med TheWrap fortæller instruktør Shawn Levy dette:
"I don't even know if we officially have [a release date]. I know we were gonna be May 3. The actors' strike and the long pause in production have put that release date in true risk. We've shot half the movie. I've edited half the movie. We're dying to get back to work and get this movie out next year."
Det lader ikke til at hverken Levy, eller andre involveret i projektet, ved hvordan det kommer til at gå.