Second Extinction blev lanceret på PC og Xbox tilbage i 2022, og blev en del af både Early Access- og Game Preview-programmet. Selvom at udvikler Systemic Reaction har tilføjet indhold løbende, så ved vi nu at spillet aldrig vil udkomme helt. Faktisk bliver det taget offline.
Udvikleren har afsløret via et indlæg, at grundet en række altafgørende tekniske fejl, så kommer spillet aldrig til at bevæge sig ud af de respektive programmer, og de stopper desuden al udvikling af mere indhold. Ikke bare det, de lukker serverne næste år:
"Unfortunately, it became clear that our small team lacked the resources necessary to hit our quality targets and exit Early Access and Game Preview, and the investment needed to do so was too large for us to bear. After evaluating our options and working during this year to find other potential solutions, this became the reality our team had to face."
Det lader ikke til at der er nogen der er blevet fyret, men det er svært at se det som andet end en fiasko for Avalanche, der har betalt for udviklingen.