Nicolas Winding Refn er kendt for at gå til den, og ikke lægge skjul på hverken entusiasme eller mangel derpå. Under et pressemøde i Cannes i 2019 kaldte han streaming for "fremtiden", og han havde kun rosende ord til overs for Netflix i forbindelse med udviklingen og premieren på hans serie Copenhagen Cowboy for ikke alt for lang tid siden.
"Jeg opfatter ikke kun Netflix som min partner med mange mulige eventyr i fremtiden, men også som mine venner," sagde han dengang (tak, Ekko).
Men man har jo lov til at skifte holdning, og det har Winding så sandelig gjort. I et interview med Deadline siger Refn, at der er sket en overmætning af markedet, og at indholdsproduktionen er for massiv:
"Der er nødt til at finde en samtale sted imellem tv-selskaber, producere og distributører, der forholder sig til spørgsmålet om, hvorfor folk bruger mere tid på at tænke over, hvad de ikke skal se frem for, hvad de skal se."
Han opfordrer desuden til en lidt mere eftertænksom samtale mellem de diverse parter om hvad der skal produceres, hvordan og i hvilket omfang:
"Der vælter så mange penge ind i noget, der i bund og grund bare bliver mere klikbaseret. Den globale snak går på, hvorfor folk slukker så hurtigt - i stedet for at tænde - og jeg tror, at det har meget at gøre med, hvad vi producerer."
Er du enig med Refn?
Igen tak til Ekko.