Starfield er det syvende bedst sælgende spil i USA i 2023

Det er til trods for at spillet har været tilgængeligt på Game Pass på begge platforme det er lanceret på.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-10-19

Som du sikkert ved blev Starfield lanceret på Game Pass på både PC og Xbox, som er de eneste to platforme det er tilgængeligt på. Alligevel var der mange der købte en særlig Deluxe Edition for at få adgang før den egentlige lancering, og det alene har sikret spillet en plads på toplisten i år.

Mat Piscatella har gennemgået salgstallene fra det amerikanske marked, der forbliver et af de vigtigste i branchen, og her fremgår det at Starfield indtager en syvendeplads, overgået af titler som Hogwarts Legacy, The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom og Diablo IV.

Desuden tog spillet toppladsen alene i september, og slog Mortal Kombat 1, Payday 3, EA Sports FC 24 og The Crew Motorfest for at nævne nogle få der udkom i samme tidsrum.

<social>https://twitter.com/MatPiscatella/status/1714634354842804431</social>
<social>https://twitter.com/MatPiscatella/status/1714634310496788946</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage