Skype på næste Xbox?

Nævnt i jobopslag fra Skype-afdeling
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-08-09

Skype vil tilsyneladende blive integreret med den næste Xbox på en eller anden facon. I hvert fald hvis man skal tro et jobopslag fra Microsoft, som Xboxygen er faldet over. Her leder selskabet efter en UI-designer, der blandt andet skal arbejde med Skype på i hjemmet og på store skærme.

Blandt andet kan man læse følgende i opslaget:

The team you'll join is responsible for Skype in the living room (broadly the home), across various devices but with a focus on the large screen and the next generation of Xbox.

Microsoft har indtil videre været meget påpasselige med ikke at tale om den næste Xbox, og var tidligere på ugen ude for at korrigere udtalelser, en talsmand var kommet med, hvor ordene "new Xbox" efter selskabets forklaring omhandlede den kommende efterårsopdatering af dashboardet. Men betegnelsen "next generation of Xbox" er svær at tolke på andre måder, end at der er tale om Xbox 720 (eller hvad den nu kommer til at hedde).

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage