DayZ bliver selvstændigt spil

Arma-studiet bakker op
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-08-09

Det populære zombie-mod til militærspillet Arma 2 har gået sin sejrsgang verden over de sidste par måneder, og den succes er ikke gået ubemærket hen hos Arma-udvikleren Bohemia Interactive.

Derfor kunne Dan Hall, udvikleren bag mod'et, i går meddele, at DayZ bliver til et selvstændigt spil, udviklet af Bohemia og med ham selv som projektleder.

Planen er at udvikle spillet efter "Minecraft-modellen", det vil sige med løbende, små og hyppige opdateringer, og at alpha-udgaven vil blive solgt til spotpris.

Samtidigt fortsætter udviklingen af mod'et sideløbende, så de der allerede spiller DayZ kan fortsætte som de plejer.

Flere detaljer om det nye spil kommer senere, skriver Dan Hall.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage