Skulle du have glemt det, så har udvikleren bag Red Dead- og GTA-serierne, Rockstar Games, naturligvis også deres helt egen abonnementstjeneste, hvor de løbende har givet klassiske titler væk til abonnenter. Skulle du være interesseret, så er der nu to ret solide spil parat.
Det er blevet afsløret via en pressemeddelelse, at Rockstar nu giver Grand Theft Auto: Liberty City Stories og Grand Theft Auto: Chinatown Wars væk via deres GTA+ abonnement.
Der er bare ét problem, og det er at disse spil gives væk udelukkende på iOS og Android. Det er der en god grund til, eftersom hverken af de to titler er udgivet på PC. Det er i sig selv lidt af mysterie, men hvis du gerne vil spille de to spil, så foregår det altså på en tablet, eller en mobil.
Chinatown Wars udkom tilbage i 2009 på Nintendo DS, og bibeholder seriens klassiske isometriske perspektiv. Du kan jo passende læse vores anmeldelse.