Det sker jo en gang imellem at selv de mest erfarne ledere i en given virksomhed enten skal videre, eller stopper helt. For nylig fandt vi ud af PlayStation-chef Jim Ryan stopper når året er omme, og han får angiveligt selskab af Connie Booth, der har siddet i en ledende stilling hos PlayStation i 34 år.
David Jaffe kan nemlig rapportere via YouTube, at Booth, der har været Head of Production I mange, mange år, står til at forlade PlayStation inden længe.
"Here's what I can tell you, she is no longer at Sony, right? I don't have a lot of details, I don't know if she was fired or laid off, when I heard the story everyone was telling me she was fired. I've heard it from four people, two in and two out of Sony."
Av, fyret? Hvad mon den er af. Jaffe siger i øvrigt at Angie Smets, der har siddet hos Guerrilla i 20 år, vil tage tjansen. Vi har dog ikke fået nogen bekræftelse endnu.