Der er mange tv- og filmfortolkninger af store spil undervejs, og blandt de mere ambitiøse finder vi Amazons ret dyre og omfattende serie baseret på Bethesdas Fallout-univers. Der er både et ret stjernespækket cast, samt ret vilde fysisk scenografi, og nu ved vi hvornår serien endelig får premiere.
Det er blevet afsløret via en kort video på Twitter, at serien kommer til at dukke op på Amazon Prime d. 12 april 2024. Ja, det betyder at der er ret lang ventetid endnu, særligt når nu vi stort set intet ved om serien, eftersom folkene bag holder billeder og video bag lås og slå lidt endnu.
Der er faktisk ikke engang en officiel plotsynopsis endnu. Glæder du dig dog?
<social>https://twitter.com/falloutonprime/status/1716468771521434080</social>