Vi har efterhånden hørt en del rygter om et Apple event her inden årets udgang, og det skulle vise sig at være helt rigtigt, men der er en række detaljer, der har sendt fans i spekulationshjørnet.
På den officielle invitation, som er blevet udsendt til medier, entusiaster og via deres hjemmeside, så fremgår det at begivenheden for første gang i mange, mange år, hvis ikke nogensinde, foregår om aftenen, mere specifikt midt om natten dansk tid kl. 02:00 d. 31 oktober.
Desuden så forvandles Apple-logoet i invitationen til et Finder-logo, som vist bekræfter at det alt sammen kommer til at handle om Mac. Rygterne peger på en opdateret iMac, samt nye MacBook Pro-modeller.
Skal du se med?