I løbet af de næste måneder vil Sony løbende udgive en ny, redesignet PlayStation 5-konsol, der ikke bare er 30% mindre, men som også dropper enten at have, eller ikke at have, et diskdrev. I stedet kan du tilkøbe et diskdrev der kan monteres på den ene side, men dette diskdrev kræver, af en eller anden årsag, en internetforbindelse.
Dette er blevet spottet af fans efter at et billede af en Call of Duty: Modern Warfare III PS5 bundle dukkede frem på nettet (via VGC).
En lang række fans og skikkelser i medierne har kritiseret denne beslutning, deriblandt John Linneman fra Digital Foundry, der pointerer at hardware ikke bør kræve en forbindelse til en server, der ikke med garanti altid vil være tændt.
<social>https://twitter.com/dark1x/status/1717113524747374684</social>
Det skal dog siges at maskinen først rammer markedet i løbet af de næste uger, så vi ved ikke helt specifikt hvordan dette virker endnu. Det lader til at drevet kun skal bruge forbindelsen én gang, men det mener Linneman også er et problem:
<social>https://twitter.com/dark1x/status/1717116188512162102</social>