Appeal Studios har på Twitter (jeg nægter at kalde det X) annonceret, at co-op spillet Gangs of Sherwood vil udkomme lidt senere end forventet. Det skulle oprindeligt have været udkommet på PlayStation 5, Xbox Series X/S og PC den 2. november, men det er nu blevet rykket til 30. november.
Grunden til udsættelsen er feedback fra demoperioden under den seneste Steam Next Fest, så den ekstra tid er nødvendig for at "fine-tune certain aspects and incorporate some improvements requested by the community" som det hedder.
<social>https://twitter.com/GangsofSherwood/status/1717467234153459808</social>
Skal du spille Gangs of Sherwood i slutningen af november?