Rygte: Ahsokas anden sæson har fået grønt lys

Den første sæson betragtes som værende en stor succes.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-02

Ahsoka fik lidt lunkne anmeldelser baseret på de første to episoder, men efterfølgende fandt serien sit momentum, og kunne i sidste ende både hente ret flotte seertal, og flotte anmeldelser fra medier også.

Dette har angiveligt gjort, at Disney nu er overbeviste om at serien skal fortsætte. En kendt Disney-insider, MyTimeToShineHello, afslører nemlig via X, at Ahsoka har fået grønt lys til at påbegynde udviklingen af en anden sæson.

<social>https://twitter.com/MyTimeToShineH/status/1719071941405946182</social>

Det vides dog ikke hvor lang tid der går før produktionen kan gå igang, eftersom der fortsat er strejke i Hollywood, men i det mindste kan manuskriptforfattere gå i gang med at skrive.

Er du glad for at serien vender tilbage?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage