Call of Duty: Modern Warfare III har ikke noget Platinum Trophy på PS5

Hvorfor vides ikke, for PS4-versionen har et.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-02

Jason Schreier holdt fast i at det var planen i et godt stykke tid at introducere dette års Call of Duty-oplevelse som en slags DLC til Call of Duty: Modern Warfare II, for at give holdene bag det nødvendige pusterum til at arbejde.

Det skulle siden vise sig at blive til en fuld lancering af Call of Duty: Modern Warfare III, men vi har nu det tydeligste bevis på at spillet engang blev visualiseret som en udvidelse, og ikke mere end det.

Som PowerPyx, og en række andre, kan konstatere, så har PS5-versionen af spillet nemlig slet ikke noget Platinum Trophy. Faktisk er det anmærket i det interne Trophy-system på platformen, at Modern Warfare III og sidste års Modern Warfare II deler samme centrale Trophy-liste, dog med ekstra udvidelser til.

PS4-platformen fungerer på en lidt anderledes måde, så derfor kan du faktisk få fingrene i et Platinum der, men noget tyder på at Modern Warfare III virkelig var DLC i starten af den konceptuelle udvikling.

<social>https://twitter.com/PowerPyx/status/1719778788538503248</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage