Vi var bare få dage fra den planlagte lancering af The Day Before d. 10 november, en dato udvikleren Fntastic lovede ville være den endelige. Sådan skulle det dog ikke være, da spillet er skubbet omtrent en måned til d. 7 december.
Det er ikke det eneste, for der kommer ikke til at være en beta inden, lanceringen sker udelukkende på PC via Early Access, og det er ikke en billig titel, selv i dette tidlige stadie.
Det er blevet afsløret via en pressemeddelelse at spillet vil koste $39, og denne pris vil så stige til $49 når spillet på et tidspunkt forlader Early Access. Men hvornår dette sker, og hvornår det lander på konsol vides endnu ikke.
Der kommer ikke til at være nogen mulighed for at forudbestille, og det har hverken Fntastic eller udgiver Mytona nogen forklaring på.