Ubisoft dropper al støtte til Far Cry 6

Der kommer ikke flere opdateringer til spillet fremadrettet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-03

Vi har hørt tonsvis af rygter om de nye Far Cry-projekter, der er i støbeskeen hos Ubisoft Montreal og Ubisoft Toronto, men produktionen kræver jo så i sidste ende at Ubisoft slipper det seneste spil i serien, Far Cry 6.

Og det har de så også gjort nu. Via X er det blevet bekræftet, at der ikke kommer flere opdateringer til spillet, heller ej udvidelser.

<social>https://twitter.com/FarCrygame/status/1719839044274680297</social>

Det vides ikke rigtig om hvorvidt Far Cry 6 betragtes som en økonomisk succes, men medier kritiserede spillet for igen at genbruge den samme Far Cry-formel, der har gjort sig gældende siden Far Cry 3.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage