World of Warcraft har ikke bare formået at holde sig selv kørende, men ligefrem at trives, til trods for at det kun er tilgængeligt på én platform. Blizzard har for længst overført eksempelvis Diablo-serien til konsollerne, så hvorfor ikke en MMORPG der kræver et stort antal aktive spillere for at fungere?
Der er sikkert masser af grunde, men vi ved at Blizzard tænker meget over det, og måske i helt særlig grad nu hvor de er ejet af Microsoft. I et interview med GamesRadar ved BlizzCon siger producer vicepræsident for den arm af Blizzard, Holly Longdale, dette:
"It's a complicated question. For a console audience, the approachability is likely going to be different. Right now, we're focused on the Worldsoul Saga. But if that comes up then we'll reexamine things but, man, we've got enough to deal with right now. We've got these three expansions and we are so excited about them. But, yeah, of course. It would be very insincere to say that we're not, like... of course we're talking about that. We are Microsoft now."
Det lyder ikke som om at der er konkrete planer i støbeskeen lige nu, men kunne det ske, eventuelt eksklusivt på Xbox? Hvad tror du?