Nintendo har ved udgangen af kvartalet, der sluttede 30. september, opdateret deres salgstal og afsløret deres bedst sælgende spil. The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, som udkom tilbage i maj måned i år, har pr. 30. september solgt 19,5 millioner eksemplarer - ganske flot for et spil, der blot udkommer på en enkelt platforme.
The Legends of Zelda: Breath of the Wild, som udkom i marts 2017, har i alt solgt lige over 31 millioner eksemplarer. Salget er dog faldet meget, for mere end halvdelen af de 31 millioner solgte spil, var i løbet af de første 4 måneder på markedet.
Nintendo har også meddelt, at Nintendo Switch nu har rundet 132 millioner solgte enheder. Man forstår egentlig godt, at de ikke har travlt med at få annonceret en efterfølger.