Er Cyberpunk 2077 Ultimate Edition på vej?

Kunne den kommende version være en bundle af grundspillet og Phantom Liberty?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-10

Cyberpunk 2077 har for nylig gennemført sin genopstandelse via lanceringen af opdatering 2.0 og udvidelsen Phantom Liberty, og der er nu ret bred enighed om at CD Projekt RED er kommet en del tættere på at realisere deres originale, ambitiøse vision for spillet.

Og det kan være at de snart fejrer denne milepæl med en slags relancering. Om ikke andet har "@Videogamedeals" spottet via X, at en "Ultimate Edition" af spillet skulle være på vej. De har delt referencer til denne version herunder.

Det synes ret tydeligt at denne ville give dig både grundspillet og Phantom Liberty-udvidelsen i en og samme pris, men vi har endnu ikke hørt fra CD Projekt RED.

Hvad synes du om det opdaterede spil?

<social>https://twitter.com/videogamedeals/status/1722047811242303516</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage