En lang række af spilbranchens største udgivere er fortsat meget interesserede i live service-modellen, selvom at det har stået klart i flere omgange at det kan være uhyre svært at udvikle, lancere og vedligeholde sådanne titler.
Særligt Sony er meget interesserede i live service, og har sat næsten alle deres store studier til at udvikle et live service-spil. De har 12 titler under udvikling, og den originale plan stipulerede at de alle ville lande inde udgangen af finansåret 2025.
Denne plan har nu ændret sig. Sony COO og CFO, Hiroki Totoki, har slået fast via VGC, at halvdelen af disse nu er forsinkede, og derfor ikke kommer inden udgangen af finansåret 2025.
"We are reviewing this... we are trying as much as possible to ensure [these games] are enjoyed and liked by gamers for a long time. [Of] the 12 titles, six titles will be released by FY25 - that's our current plan. [As for] the remaining six titles, we are still working on that."
"That's the total number of live service and multiplayers titles [and] mid-to-long-term we want to [push] this kind of service and that's the unchanged policy of the company. It's not like we stick to certain titles, but game quality should be the most important [thing]."
Totoki satte ikke navn på hvilke, så det kan involvere nogle af dem der allerede er blevet afsløret, som Concord og Fairgame$, eller sågar Bungies Marathon. Dog er det meningen at sidstnævnte skal udkomme i 2025.